Alex Nyborg Madsen

Født 1. August 1960, Frederiksværk.

radiovært - sanger - fotograf

 

I Danmark er det ikke ukendt, at jeg først og fremmest er kendt som radiovært og rocksanger. Til gengæld er det nok nyt for de fleste, at jeg egentlig sigtede efter en karriere som fotograf. 

Som teenager var jeg meget tæt på en læreplads hos en reklamefotograf, der underviste i den lokale ungdomsskole. I sidste øjeblik glippede det og mit liv kom i stedet til at handle om musik - som formidler i radioen og som sanger på scener i Danmark med nogle sjældne afstikkere udenfor landets grænser.Jeg glemte alt om fotografi, men følte alligevel, at jeg var havnet på rette hylde. Jeg har altid følt mig priviligeret fordi, jeg har levet af at beskæftige mig med de, der interesserede mig mest af alt. Sådan har jeg det nu også stadig. 

Pludselig dukkede lysten til at fotografere op igen og jeg tænkte, at det måske også var på tide at få sig en hobby. Der gik dog ikke længe før jeg måtte indse, at fotografiet var langt mere end en hobby. Interessen der havde slumret siden jeg var 16, blussede op og blev en passion og en ambition. Jeg ville være fotograf og ikke kun for min egen skyld.  

Jeg vil lave billeder, der kan bruges. Jeg opfatter ikke mig selv som kunstner og mine billeder er mindre beregnet på gallerier og mere på væggen hjemme hos dig. Men jeg er god til mennesker. Det har jeg bygget min radiokarriere på og det slår igennem i mine billeder. 

 

 

Den 4. maj 2016 åbnede jeg, sammen med min kone og nogle gode venner, Elværket 3300. Som navnet antyder, blev huset bygget som Frederiksværks elværk i 1906. Efternavnet 3300 er udelukkende for at adskille huset fra de elværker i Frederikssund og Holbæk, der heller ikke længere producerer strøm. I Elværket 3300 bor min kone Lone i den gamle bestyrerfløj, hvor hun driver Madam Madsens Genbrug og upcycling. Resten af huset er indrettet til fotostudie. Vi har et stort lyst studie på over 50 m2, et på over 45 m2, der let kan mørklægges samt "Våbenhuset" på ca. 45 m2, der både kan fungere som studie, som galleri og som indgang og barlokale. Det er når vi, engang imellem, forvandler huset til et lille intimt spillested, at vi indretter med en bar.  I huset har vi også et fuldt udstyret køkken, der også fungerer som kontor i det daglige og på sigt pønser vi på at indrette et rum i huset til lydstudie.

Den 4. maj 2016 åbnede jeg, sammen med min kone og nogle gode venner, Elværket 3300. Som navnet antyder, blev huset bygget som Frederiksværks elværk i 1906. Efternavnet 3300 er udelukkende for at adskille huset fra de elværker i Frederikssund og Holbæk, der heller ikke længere producerer strøm.

I Elværket 3300 bor min kone Lone i den gamle bestyrerfløj, hvor hun driver Madam Madsens Genbrug og upcycling. Resten af huset er indrettet til fotostudie. Vi har et stort lyst studie på over 50 m2, et på over 45 m2, der let kan mørklægges samt "Våbenhuset" på ca. 45 m2, der både kan fungere som studie, som galleri og som indgang og barlokale. Det er når vi, engang imellem, forvandler huset til et lille intimt spillested, at vi indretter med en bar. 

I huset har vi også et fuldt udstyret køkken, der også fungerer som kontor i det daglige og på sigt pønser vi på at indrette et rum i huset til lydstudie.